"Principper, som bruges ved begrænsning, er ikke velegnede midler til at opdage det uendelige"
Molana Shah Maghsoud Sadegh Angha [2]
Fra Theory "I" [1]
I alle situationer bruger enkeltpersoner deres sanser til at indhente og evaluere nye informationer. Det er dog indlysende, at hjernes og sansernes evner er begrænsede, når det drejer sig om at opdage den ubegrænsede sandhed. Det mennesker kalder visdom eller rationalitet og bruger til at opveje sandheden, er i virkeligheden en begrænset opfattelse af sandheden og har kun lidt at gøre med den universelle visdoms sandhed.
Hjernens evne til at opdage sandhed er begrænset. Hjernen er afhængig af de informationer, den modtager gennem sanserne. Sansernes naturlige begrænsning begrænser hjernens evne til at genkende sandheden.
Hvordan behandler hjernen informationer?
Menneskets hjerne består af millioner af neuroner, og hvert organ i kroppen har sit eget center i hjernen. Den information, som sanserne modtager, overføres gennem neuronerne ved hjælp af en elektrokemisk proces. Gennem mønstre af elektrokemiske udvekslinger mellem neuroner modtager, analyserer og overfører hjernen alle de nødvendige informationer til at gennemføre sine funktioner.
Når de elektriske impulser når et specielt center i hjernen, skaber de elektrokemiske mønstre. Hjernen sammenligner og kontrasterer disse mønstre med den information, der allerede er lagret i hukommelsen, og som et resultat heraf reagerer en person på en situation ud fra tolkningen af den information, der er lagret i hukommelsen.
Vores hjernes virkemåde kan sammenlignes med en computer. Når vi står over for en ny idé eller et ukendt emne, behandles informationen i vores tanker, ligesom når nogen trykker på en tast på en computers tastatur. Derefter sammenligner hjernen denne nye indtastning med den information, der allerede er lagret i hukommelsen. På baggrund af denne information vil vi acceptere eller forkaste en ny idé. Denne proces kaldes som regel "tænkning". Derfor er accept eller forkastelse af nye idéer baseret på en begrænset information, som er indsamlet gennem sanserne, og den information der er lagret i hukommelsen.
Brug af begrænsede sanser
Hjernens output afhænger af fysiske input, som er modtaget gennem vores sanser. Hvis det givne input er ukorrekt, er outputtet også ukorrekt.
Vi ved for eksempel, at vores sanser er begrænsede, fordi de kun kan modtage bølger, som ligger indenfor visse bølgelængder. Vi kan ikke opfatte lysbølger eller lydvibrationer med en frekvens eller en bølgelængde, som ligger over eller under et vist niveau. Vores ører kan for eksempel kun høre lydvibrationer mellem 16 og 16000 Hertz. På samme måde kan vores øjne kun se en begrænset del af lysbølgernes spektrum; vores sanser kan ikke opfatte infrarødt lys, selv om det kan måles med tekniske redskaber. Sanserne, med al deres begrænsning, kan ikke lede os på vejen til selverkendelse.
Erhvervet og medfødt viden
Vores erhvervede viden hjælper os med at danne os et billede af virkeligheden, men det er ikke selve virkeligheden. Virkeligheden skal modtages, ikke opfattes. Opfattelse er udelukkende baseret på hjernens sammenligning med det, der allerede er lagret i hukommelsen. Det er hjernens tolkning af den information, som det har fået af fysiske sanser.
Da disse begrænsninger findes, må vi spørge os selv, om det er muligt at opdage den medfødte viden og den universelle sandhed ved blot at stole på vore sansers snævre opfattelsesevne. Hazrat Shah Maghsoud resumerer denne idé, når han siger: "Principper, som bruges ved begrænsning, er ikke velegnede midler til at opdage det uendelige".[2]
For at genkende menneskets konstante og uforanderlige essens, for at opdage "Jeg'ets" virkelighed, må vi vove os ud over sansernes begrænsning. Det er selvfølgelig nødvendigt at bruge redskaber, som er i harmoni med tilværelsen. Derfor er koncentrationen af evner (Tamarkoz) og oprettelsen af harmoni nødvendige for at begynde rejsen mod selverkendelse.
1. Hazrat Nader ANGHA,
Theory "I", The inner Dimension of Leadership, Riverside, CA: M.T.O. Shahmaghsoudi Publication, 2002, pp. 130-133
2. Hazrat Shah Maghsoud Sadegh ANGHA,
Dawn, Lanham, MD: M.T.O. Shahmaghsoudi Publication, 1989, p.29.
