Ordet khaneghah er sammensat (khane-gah), som ordret betyder "øjeblikkets hus".
Gah betyder det sande øjeblik hvor mennesket er nærværende, og det er dette nærvær, som mennesket altid, med sin årvågenhed og konstante opmærksomhed, skal bestræbe sig på at nå og forlænge, i det indre som i det ydre, for at undgå at blive forspildt i det jordlige livs forgængelige og ustadige tilstande. Takket være disse bestræbelser kan kundskabens og kærlighedens himmelsporte åbne sig for den sande søgende.
Fordi den sande søgende passer på ikke at blive adskilt, selv et enkelt øjeblik, fra Væren, bevæger han sig kontant fremad, i en tilstand af samlethed og ike spredt i andres adspredelser og bekymringer.
At tilegne sig enhver videnskab har som forudsætning, at man henvender sig til den pågældende videnskabs skole. I sufismen hedder denne skole "khaneghah"; khaneghah er kundskabens skole
De, som i forgangne tider erkendte, at det daglige liv ikke svarede til deres fundamentale inspirationer, og som reelt søgte efter sin egen sandhed, vendte sig mod khaneghah for at blive vejledt. De tilsidesatte sociale sondringer og tilegnet viden, og i al ydmyghed opsøgte de khanaghah for at blotlægge, takket være læremesteren og udførelse af zekr, de medfødte kundskaber, som er udover rum og tid.
Regler i khaneghah
Et khaneghah har sine egne regler og fremgangsmåder, samfundets normer og kriterier finder ikke anvendelse her. Den ydre verdens farver mister deres tiltrækning ved den renhed, som hersker i et khaneghah.
Når man ankommer til et khaneghah, tager man sine sko af og efterlader dem udenfor. Derved giver man udtryk for at ville efterlade alt jordligt støv og tilknytning, og indenfor i khaneghah koncentrerer man sig om sit arbejde i en tilstand af komplet nærvær.
Orden og disciplin udgør en grundsten i den søgendes vandring, derfor respekterer han denne orden i alle daglige sammenhænge, herunder ved sit udseende. I khaneghah ifører man sig enkelte, hvide klæder, uden mønster eller form, idet man er ude over de flygtige former for at kunne nå et dybere niveau i ens væsen. Det spraglede tiltrækker ikke ens opmærksomhed, det er kun en afspejling af samfundets tendenser. Tøjet er hvidt, fordi det drejer sig om at frigøre sig fra samtlige urenheder. Man nærmer sig den sande fred ved at iagttage en indre og ydre stilhed, og man undgår ophidselse og distraktioner.
Et khaneghah udgør et miljø, som fremmer udøvelsen af de principper, som frigør den søgende fra sine indskydelser og sin ustadighed. Det er stedet, hvor man udvikler ens sande personlighed, som gør at man kan forblive i den samme tilstand af nærvær, balance og fred, når man er tilbage i dagligdagen og den ydre verdens anliggender. Dersom man formår at bevare sin indre sindsro, bliver man 'sin egen tids barn' og man har forstået den sande betydning af ordet khaneghah, "øjeblikkets hus".
