|
Udgangspunktet på vejen til renselse og retskaffenhed er en konstant anstrengelse for at overvinde "nafs", det lavere selv som så at sige er den personlige forestilling om verden og dens fristelser.
"Nafs" er også blevet sammenlignet med det feminine element, som gennem sine kneb forsøger at forføre den rene ånd og således fange ham i fælden med jordiske lyster og ønsker. Det faktum, at ordet "nafs" har feminint køn på arabisk, gør sammenligningen både let og velegnet. [1] Arabiske substantiver kan have enten feminint eller maskulint køn. Ordet "sol" har feminint køn og ordet "måne" har maskulint køn.
Koranen påbyder dog både mænd og kvinder at kontrollere og tøjle deres "nafs". Digtet om Rabia, den hellige sufi-kvinde som Jami omtaler, er stadig aktuel i dette henseende:
Hvis alle kvinder var som den, vi har nævnt
Da ville kvinder blive foretrukket frem for mænd
Fordi det feminine køn ikke er en skam for solen
Ej heller det maskuline køn en ære for den tiltagende måne [2]
Annmarie Schimmel skriver i sin bog "Mystical Dimensions of Islam" (Islams mystiske dimensioner), at på trods af alle misforståelserne når muslimerne næppe op på højde med det had, som Middelalderens kristne forfattere lægger for dagen i deres forkastelse af det feminine element. Eva er aldrig blevet gjort til ansvarlig for Adams fald, og den ofte fremførte kristne beskyldning om, at "kvinden ikke har nogen sjæl ifølge Islam", har intet grundlag i Koranen eller i den klassiske tradition i Islam. [3]
Vi får helt klart fortalt, at Gud har skabt manden og kvinden af en enkelt enhed (Koranen 4:1). Oh menneskehed! Vi skabte jer af et eneste (par) af en mand og en kvinde, og af jer har Vi lavet nationer og stammer, for at I kan kende hinanden (og ikke for at I kan foragte hinanden. Den mest ædle af jer i Allahs øjne er visselig (den som er) den mest retskafne af jer. Og Gud ved alt og kender (til alle ting). (Koranen 49: 13). Alle vi mænd og kvinder stammer fra den samme kilde, og det er overordentlig vigtigt.
يأيها الناس إنا خلقناكم من ذكر و أنثى و جعلناكم شعوبا و قبائل لتعارفوا إن أكرمكم عند الله أتقاكم إن الله عليم خبير.
Ud fra et spirituelt synspunkt betyder det intet, om vi er mand eller kvinde. Den spirituelle sfære er over den cellulære og materielle dimension. Uenigheder om, hvad kvinder bør eller ikke børe gøre, er ofte forbundet med kulturelle, politiske eller socialøkonomiske spørgsmål og med at bevare illusionen om kontrol.
Pir Oveyssi erklærer: "Rosens duft har intet køn."
_____________________________
1. Annmarie Schimmel, Mystical Dimensions of Islam, University of North Carolina Press, Chapel Hill, 1975, p, 112-113
2. Abdurrahman Jami, Nafahat al-uns, Edited by M. Tauhidipur. Tehran, 1957., Teheran, 1957
3. Annmarie Schimmel, Mystical Dimensions of Islam, University of North Carolina Press, Chapel Hill, 1975, p. 128-129
|